“Jeg har lige været til konfirmation(!). Vi har haft for meget arbejde med huset. Jeg er blevet bidt af en skovflåt. Jeg har klippet græsplænen. Min ankel var helt smadret efter Odense Open. Sommeren var alt for kort. Jeg kunne ikke lave noget en hel måned pga. et vrid i mit venstre knæ. Jeg manglede en træner. Jeg bliver ikke motiveret der hjemme. Jeg har næsten ikke nået at slappe af hen over sommeren. Vi har været på bilferie.”

Ikke just opløftende bemærkninger i omklædningsrummet, som en træner skal lægge øre til, når der bliver spurgt ud i rummet: “Hvordan er det gået med træningen hen over sommeren?”

Heldigvis var fremmødet stort til sæsonens første træning. Og det endda en søndag morgen. Hvis de grå hunde hang lidt i bremsen, havde et par (for-)ældre heldigvis taget nogle af husstandens yngre udgaver med til træning, så tempoet kunne presses op over gangtempo.

Udsigten til en slatten omgang hockey og “åh, det er så hårdt“, “jeg har slet ikke noget energi“, blev imødekommet af et velforberedt træningsprogram med masser af skøjteløb og puckføring. Med 20 mand på is kunne det have været det rene skydetelt. Men med meget skøjteløb og dribleøvelser, blev der tilpas lange pauser mellem afslutningerne, så dagens eneste fremmødte målmand(!) også fik en relativ blød opstart på sæsonen.

Det store fremmøde, den veltilrettelagte og nøje afpassede træning, sætter standarden for indeværende sæson. Mon ikke holdets ledelse også får arrangeret et passende antal kampe hen over sæsonen 2024/2025? Første test for de grå hunde bliver allerede om en måned hvor HCA CUP 2024 løber af stablen

Det mærkes allerede nu, hvor holdet må hente forstærkninger til træning og kamp, fra bl.a. tidligere (og måske kommende) Grey-Hounds spillere, for overhovedet at kunne stille hold. Selv halv skadede spillere forsøges trukket ind til træning for at udfylde en (stå-)plads til en del af træningen. Dagligt arbejdes der hårdt i kollissen på at skrabe mandskab nok sammen til der kan laves ”holdtræning”, i stedet for ”kun” individuel træning – selv om der er brug for begge dele!

Ved sæsonstart var der stor opbakning til at melde holdet til MHL – Vanen tro. Og vanen tro falder opbakningen proportionalt med dagens aftagende længde. I stedet drives holdets ellers så faste stamme af spillere mod andre konkurrende aktiviteter i spillernes egne lokalområder, såsom; i hast etablerede ”Oktoberfester”, adhoc nedsatte dige- og vandpumpelav med deraf tidsrøvende ”træningsaktiviteter” på mærkelige tidspunkter af døgnet, andre kulturers ekstremt ressourcekrævende aktiviteter som halloween, onsdag aften gymnastik, weekendarbejde og andre ligegyldigheder. Flere af holdets ”grundstamme” er endnu ikke dukket op til træning! Det presser holdes, som indtil videre trods alt har formået at gennemføre de planlagte kampe hjemme og ude. Men med den manglende opbakning kan man med rette spørge hvor lang tid der går før Grey-Hounds må aflyse kampe?

Det forudses og den negative udvikling kulminerer omkring Odense Ishockey Klubs efterhånden veletablerede turnering New Years Cup, hvor spillerne fra de forskellige hold bliver blandet ved lodtrækning. Her vil vi se en kort opbakning og opblomstring af den velkendte Grey-Hounds ånd – Kampen om den interne håneret. Nytårsforsæts indflydelse vil naturligvis også kunne ses på Grey-Hounds i form af opbakningen til træning og kampe omkring årsskiftet. Men tendensen efter Nytår vil sandsynligvis være, at spillernes deltagelse til træning og kamp vil stige proportionalt med dagens tiltagende længde. Det hele kulminerer med en massiv deltagelse i sæsonens afsluttende turnering Odense Open, hvor der igen vil være kamp om pladserne til holdopstillingen. Det store spørgsmål, som hvert år giver flere grå hår til træner og holdledere, vil så være; hvem skal have plads i startopstillingen? Et spørgsmål der i den grad udfordrer holdets etiske grundværdier.

Vi kommer ikke uden om, at også Grey-Hounds udfordres af mørkets kræfter.